PARFORHOLD OG IBD

Jeg har haft 2 rigtig hårde år med IBD, hvor jeg har været hele følelsesregistret igennem. Jeg tror ikke at jeg er den eneste der har oplevet at IBD også er gået udover mange ting i hverdagen såsom arbejde, skole, det sociale liv, økonomien og ikke mindst parforholdet.

Jeg fik konstateret MC i september 2014 og føler mig stadig som ‘forsøgskanin’ når det kommer til medicin. Jeg har prøvet at acceptere sygdommen men det kan jeg stadigvæk ikke. Jeg har været rigtig syg og har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har været indlagt og hvor mange gange min kæreste har siddet med mig på hospitalet til langt ud på natten. Når min kæreste ikke støtter mig under indlæggelse skal han forholde sig til min ekstreme træthed, de mange toiletbesøg, bivirkninger fra medicin, at jeg må aflyse vores aftaler, skyldfølelse, humørsvingninger og meget meget meget andet.

Billedet er taget i sommers, hvor min MC var i udbrud.

Jeg tænkte, at så længe jeg taler åbent med min kæreste om sygdommen og hvordan jeg har det, så skal det hele nok gå. Det er indtil videre også gået fint men kan godt se, at det ikke er alt han forstår selvom han virkelig prøver. Det kan i perioder være rigtig hårdt. Han forstår ikke hvorfor jeg nogle gange må aflyse vores aftaler fordi jeg er så træt, at jeg kan stå op og sove, at jeg har så ondt i maven at jeg ikke kan tage opvasken og at jeg i perioder er ked af det fordi jeg ikke længere kan gøre de ting jeg kunne før jeg blev syg.

Det resulterer i, at jeg bliver endnu mere ked af det, får dårlig samvittighed og hader min sygdom endnu mere.

Jeg har indtil nu brugt min søster meget, som har levet med CU i mange år. Derudover er der nogle fantastiske grupper på Facebook, som jeg også bruger og som har givet mig svar på mange ting, hvilket har hjulpet på mange måder i vores forhold.

Jeg tror at det vil være nemmere for os begge, hvis min kæreste sætter sig ind i min sygdom, så han forhåbentligt kan forstå mig lidt bedre. Det er dog nemmere sagt end gjort 🙂 Jeg krydser fingre for, at han en dag indser, at det også er en mulighed.

/Ditte