JEG VIL HAVE ET JOB…

Jeg har været jobsøgende siden Juni 2015. Jeg er selvforskyldt ledig, som det så fint hedder når man selv siger sit job op 🙂 Min sygdom magtede ikke det enorme arbejdspres, som jeg desværre var udsat for i en lang periode. Jeg tog den svære beslutning om, at sige mit fuldtidsjob op for at koncentrere mig om MIG og min følgevend, hr. Morbus Crohn.

Efter en måned som ledig havde jeg styr på min sygdom og gik for alvor igang med at søge nyt job. Jeg hørte ikke noget fra de steder hvor jeg havde søgt – sikker pga. sommerferie for nu kommer jeg løbende til samtaler.

Jeg har dog mærket mere og mere til min sygdom og kan ikke helt forstå hvorfor.. Jeg bliver ikke udsat for stress, jeg spiser ikke det jeg får det dårligt af og slapper meget af i hverdagen. For 2 uger siden ringede de fra hospitalet og sagde, at mine tal var meget høje. Jeg fik en akut tid og min læge talte om, at Remicade er vejen frem. Jeg har tidligere været til forundersøgelser som siger GO for behandlingen, hvis det nu er.

Jeg tænker, at det vil være godt at prøve en ny medicin, som forhåbentlig kan hjælpe men hvad med jobsøgningen??? Jeg synes godt nok ikke det er let! Jeg vil jo også gerne have et godt job. Konkurrencen er hård og er allerede valgt fra til fordel for andre med mere erhvervserfaring. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle fortælle om min sygdom til jobsamtalerne men har besluttet mig for at lade være, da det kan gå udover mine chancer for at få jobbet. Det skal nævnes, at jeg også har clearet det med min a-kasse  🙂

Jeg sagde til lægen på hospitalet at jeg er frisk på Remicade men så skal det også være nu inden jeg kommer til flere jobsamtaler. Det er åbenbart sådan, at lægen skal tage min situation op til et konferencemøde og så bliver man ringet op.

Jeg er lige kommet hjem fra en jobsamtale, som jeg synes gik rigtig godt og som lyder super spændende. Jeg venter så også på et GO eller NO GO fra hospitalet i dag. Hvis det bliver et GO skal jeg starte i behandling allerede i næste uge, hvilket jo er godt! Men tænker for meget over jobsamtalen. I morgen bliver jeg ringet op, hvis jeg går videre til 2. samtale og det er måske også i næste uge.. Hvad hvis jeg ikke kan tåle Remicaden? Hvad hvis jeg bliver nødt til at takke nej til 2. samtale fordi jeg ikke kan overskue det pga bivirkninger? Hvad skal jeg sige i fremtiden, hvis jeg får jobbet og skal have Remicaden? Arhhhhhh…

Jeg må vel tage én dag og én ting ad gangen for ikke at blive skør 🙂 Ville nogle gange ønske, at jeg ikke havde min sygdom at tænke på! Jeg kan på nuværende tidspunkt kun konkludere, at det vigtigste er, at jeg har det godt. Hvis ikke jeg fungerer så er der ikke noget der fungerer.

Har I også oplevet at stå i en lign. situation? Hvis ja, vil jeg meget gerne høre om det.

/Ditte