KENDER I DET?

Kender I det når man meget gerne vil et sted hen men straks begynder at tænke over, om man nu også kan klare det?

Sådan havde jeg det, da Morten for et par uger siden spurgte om jeg ikke ville med ham til Malmø, hvor vi kunne fejre hans fødselsdag. Jeg vil ikke lade min MC styre mig, så det sagde jeg ja til men straks begyndte jeg at tænke på, om jeg ville blive ‘lyseslukkeren’ fordi jeg skulle holde mig tæt på et toilet, ikke kunne spise mad ude i frygt for at jeg ville få én af mine efterhånden berømte akut-på-toilet-ture osv.

Vi tog afsted i tirsdags og havde pakket til en enkelt overnatning på et hotel centralt i Malmø. Dagen inden fik jeg min anden Remsima behandling, så havde egentlig forberedt mig på ekstrem træthed og at jeg ville være ret uoplagt. Sådan havde jeg det nemlig dagen efter min første behandling. MEN, sådan var det slet ikke – heldigvis. Jeg stod tidligt op og var super frisk og overskudsagtig 🙂 Jeg glædede mig rigtig meget.

Turen til Malmø gik fint. Jeg frygtede den lidt fordi jeg ikke havde været på toilet én eneste gang siden jeg stod op. Da vi kom til Malmø kunne vi først tjekke ind på hotellet kl. 15, så vi snusede rundt i en masse spændende butikker. Tanken om, at jeg stadig ikke havde været på toilet slog mig nogle gange mens vi gik rundt fra butik til butik men jeg slog hurtigt tanken ud af hovedet, da jeg ikke kunne mærke noget. Jeg ville bare gerne nyde dagen og ikke lade tankerne om et muligt toiletbesøg påvirke mig negativt. Vi blev sultne og fik os en noget usund frokost. Stadig ingen tegn på at jeg skulle på toilet.

Vi fik tjekket ind på hotellet og gik derefter tilbage til butikkerne. Da vi havde shoppet i et par timer gik vi ind på en kaffebar, hvor vi sad og hyggede. Stadig ingen tegn på at jeg skulle på toilet.

Senere på aftenen spiste vi på en restaurant der lå 4 min. fra hotellet. Vi havde hjemmefra kigget på en masse restauranter og på denne kunne jeg få fisk uden alt for fancy tilbehør- jubii. Afstanden fra hotellet til restauranten var heller ikke tilfældig 🙂 Jeg kunne endda klemme denne bandit af en chokolade-fudge-kage ned uden problemer. Stadig ingen tegn på at jeg skulle på toilettet.

Det var først da jeg vågnede dagen efter, at jeg kunne mærke at der var noget på vej. Men det føltes ikke som det plejede. Mavesmerterne var der ikke. Rumlen i maven var der ikke. Den dér irriterende fornemmelse der kommer når man akut skal på toilet var der heller ikke. Jeg havde heller ikke følelsen af, at min afføring ville være tynd, slimet og med masser af luft.

Næ, nej. Jeg kunne faktisk holde mig – tro det eller ej. Vi spiste morgenmad og gik en tur. Da vi havde gået lidt stoppede jeg op og sagde til Morten at vi hellere måtte gå tilbage til hotellet – bare for en sikkerhed skyld.

Det er mange år siden at jeg har haft det så godt med at skulle på toilet. Ingen problemer, ingen bekymringer, ingen mærkelige ansigtsudtryk og ingen pinlige lyde, lugte, mm. Jeg vidste faktisk slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Men det var skide skønt for at sige det ligeud!!

Mon jeg i fremtiden tænker over, om jeg kan klare endnu en tur eller tage et sted hen? Det kan jeg kun håbe, at jeg ikke gør for det føles super godt 🙂

/Ditte