WORK OUT TIME

KOST OG IBD

Jeg har et indtryk af, at mange med IBD går op i kostens betydning og hvad man kan tåle. Jeg ser selv kosten som et alternativ til den udbudte medicinske behandling.

Jeg har læst mig frem til, at Low fodmap skulle være et godt sted at starte, så jeg købte én af bøgerne for noget tid siden og skrev de ting ned, som jeg godt må spise og som jeg i forvejen ved, at jeg kan tåle.

ibdogkost

Jeg følger ikke Low fodmap 100% men har da helt klart kunne mærke en stor forskel. Jeg har ikke ligeså meget bøvl med maven når jeg f.eks. undgår løg, hvidløg, sodavand, for meget oksekød osv. Desværre er der igen udbrud i min MC og skal på medicin for at få sygdommen i bero. Det betyder også, at selvom jeg spiser efter diæten kan jeg stadig ikke regne med maven.

Jeg var ude og fejre månedsdag med kæresten i Lørdags. Vi er begge vilde med Madklubben Steak og besøger restauranten når lysten og økonomien er til det. Da min mave ikke har det så godt med store saftige bøffer stod min menu på fisk. Ingen problemer dér – troede jeg i hvert fald… 🙂

Vi skulle med toget hjem og da vi kom ned på perronen var der 15 min. til toget mod Farum skulle komme. Vi havde nok ventet i 2 min. da jeg kunne mærke, at jeg skulle på toilet. Det blev meget hurtigt meget kritisk og jeg blev max presset. Skulle jeg finde et toilet og vente 30 min. på det næste tog? Skulle jeg tage chancen? Blev enig med Morten om at tage chancen. Jeg har prøvet det mange gange før og nogle gange går det i sig selv igen. Minutterne føltes om flere timer men endelig kom toget. Jeg kunne mærke, at det hjalp når jeg bevægede mig, så fik lokket Morten til, at gå fra den ene ende af toget til den anden indtil vi skulle af. Jeg tør ikke tænke på, hvad andre i toget tænkte om os.
Når jeg sådan prøver at holde mig får jeg det rigtig dårligt! Jeg får svedeture, ondt i maven og kvalme 🙁 Det er bare ikke sjovt og jeg nåede at bande den lortesygdom (undskyld mit sprog) langt væk inden jeg nåede hjem på tønden.

Maden var dog som altid helt i top og er glad for, at jeg tog afsted – trods alt..

IMG_0347

IMG_0349

IMG_0351

IMG_0352

Jeg har faktisk ofte talt med min søster, Mette, omkring kost og vores sygdom. Mette trives bedst med at spise hvad hun har lyst til og samtidig være på medicin, som holder hendes CU i bero. Jeg vil HELST undgå medicin – mest pga. bivirkninger, som min krop glædeligt tager i mod. Der er ingen af os der går voldsomt meget op i kosttilskud eller andre alternative behandlinger men jeg ved, at det har hjulpet mange. Nogle gange er medicin bare et must?

/Ditte

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WORK OUT TIME