TING DU KAN LAVE I SENGEN

MIN FØRSTE REMSIMA BEHANDLING

Siden jeg fik konstateret Morbus Crohn for lidt over et år siden har min sygdom været i udbrud on/off. Efter at have opsagt mit fuldtidsjob, som jeg har skrevet om her troede jeg at det ville gå meget bedre. Ingen stress og ingen dårlig samvittighed over for chefer og kollegaer. Men selvom jeg har haft muligheden for at slappe af, have fokus på kost og motion og blive klogere på sygdommen har jeg stadig haft perioder med udbrud.

Status er, at 30 cm. af min tyndtarm er betændt. Da jeg ikke tåler det meste medicin der gives til folk med IBD mener lægerne, at Remisma er være vejen frem. Jeg må indrømme, at jeg ikke har haft lyst til, at prøve mere medicin pga. de alvorlige bivirkninger jeg desværre har været ramt af. På den anden side, er jeg også træt af, at min sygdom er i udbrud når det passer den og det går ud over mig selv, Morten, min familie og venner.

I går gik jeg med til at starte Remsima behandling og vi startede behandlingen efter en kort samtale med lægen der læste samtlige bivirkninger op for mig – jesus christ!!

Jeg var nervøs for behandlingen og på et tidspunkt havde jeg aller mest lyst til, at tage mine ting og gå. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på bivirkningerne.

Morten var heldigvis taget med mig, hvilket jeg var rigtig glad for. Han var god til, at få mig på andre tanker. Selve behandlingen gik godt. Jeg fik medicinen som drop i venstre håndled, så jeg kunne hækle mens jeg var der 🙂 Det tog omkring 2 timer og så skulle vi sidde yderligere 30 min. efter endt behandling.

Nu, en dag efter behandlingen har jeg det fint. Jeg er rigtig træt og en smule svimmel men ellers mærker jeg ikke noget. Jeg ved, at evt. bivirkninger kan opstå et par uger efter injektionen, så der er ikke andet at gøre end at tage en dag ad gangen. Jeg prøver ikke at tænke for meget over det, da det psykiske også kan have indflydelse.

Om 2 uger skal jeg have anden omgang á 2 timers varighed og 30 min. observation. Efter 4 uger skal jeg have 3. omgang á 2 timers varighed og 30 min. observation og 4. behandling skal jeg have engang i februar næste år på 1 time.

Krydser fingre for at behandlingen virker og jeg kan skrive et indlæg om, hvor godt jeg har det og ikke har fået nogle alvorlige bivirkninger, hehe.

/Ditte

IMG_0441
IMG_0438

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TING DU KAN LAVE I SENGEN